I psykoterapeutisk arbejde møder man ind imellem følelser hos sine klienter, som ikke lader sig påvirke af samtale og intellektuel indsigt. Det kan være traumer eller choktilstande af forskellige art. Traumet kan have efterladt en reflektorisk følelsesreaktion af skræk, vrede, uro osv., som kan aktiveres ved forskellige påmindelser. Perioder med langvarig spænding, stress eller sorg kan også føre til traumelignende tilstande.
EMDR’s oprindelse
Psykologen Francine Shapiro opdagede en dag i 1987, at en uro hun bar på blev mindre, da hun gik en tur i en allé. Da det senere gentog sig, begyndte hun at udforske, hvad det var hun gjorde, som gav denne gavnelige effekt. Hun opdagede, at hendes øjne vandrede fra side til side, mens hun gik og tænkte på sine problemer. Da hun iagttog, at lignende øjenbevægelser spontant kunne opstå hos kollegaer og klienter, der var inde i lægende bearbejdelser, blev hun interesseret i nærmere at udforske forbindelsen mellem øjenbevægelser og lindring af uro og angst. Herefter begyndte hun at udarbejde en terapeutisk metodik, som har fået navnet EMDR. der er en forkortelse af Eye Movement Desensitization and Reprocessing.
Øjnebevægelser sker spontant, når vi drømmer. Vi kalder det for REM-søvn (Rapid-Eye-Movement). Man mener at drømme indgår i bevidsthedens bearbejdelse af dagens oplevelser. Man kan forestille sig, at bevidstheden har en processor, der skal fordøje og sortere vores indtryk og følelseserfaringer.
Når der opstår overbelastning - som f.eks. ved svære traumer - kan denne proces låse sig fast, og oplevelsen forbliver da ufordøjet og ikke integreret. Med øjenbevægelserne kan man – i kombination med en vis metodik til at aktivere begivenhedens psykiske smertepunkt og de medfølgende negative selvopfattelser – ”skubbe” den låste bearbejdelse i gang. Det frosne materiale bliver da atter tilgængeligt. EMDR-metodikken viser sig at kunne stimulere en accelereret informationsbearbejdelse, der medfører, at den genoplevede psykiske smerte bliver mulig at håndtere og betydelig mildere. Centralt for en god proces er, at genoplevelsen ikke kun er en regression tilbage til traumet. At kun genopleve traumet, fører sjældent til dets opløsning. Det er broen mellem datidens svære oplevelse og mødet her og nu med en terapeut, der indgiver tryghed, som gør den lægende proces mulig.
EMDR-behandling er ikke en terapi i sig selv, men et redskab i en terapeutisk proces, der bruges, hvis den bedømmes passende for den personlighed og den problematik klienten har.
I mit arbejde er EMDR blevet et meget værdifuldt tilskud til min øvrige viden.
For dig der ønsker mere viden findes: www.emdr.dk hvor der er mange links.
